ESTA Denmark Erhvervssponsorat

DKK 2.000,00

ESTA Denmark Erhvervssponsorat gælder 12 måneder fra købsdatoen.

Ikke på lager

Varenummer (SKU): ESTADSPONSORAT1 Kategori: Tags: , ,

ESTA Denmark Erhvervssponsorat

ESTA Denmark Erhvervssponsorat henvender sig til tehandlere, HORESTA, baristaer, tehuse, teproducenter og kunsthåndværkere eller andre typer firmaer med professionel interesse i te og te-oplevelser.

Med et ESTA Denmark Erhvervssponsorat får du adgang til vores voksende netværk samt mulighed for eksponering i særlige arrangementer, webinars, events og netværksaktiviteter. En af vores tilbagevendende events er for eksempel Tea Masters Cup Denmark, der kort kan beskrives som Danmarksmesterskabet i te. Her konkurrerer temestre inden for food pairing, mixology, tesmagning og tebrygning. Dette event tilbyder også international synlighed gennem Tea Masters Cup International.

Derudover får du mulighed for markedsføring via vores hjemmeside og kanaler på sociale medier. Sidst men ikke mindst for du lov til at anvende vores logo i forskellige sammenhænge. Gennem deltagelse i vores arrangementer og events vil sponsorer kunne nyde en større eksponering i forhold til nuværende og kommende te-entusiaster og forbrugere. Som Te-godfather (en anden støttemulighed) sponsorerer du kun enkelte events, hvor du ønsker, at dit brand får synlighed.

Vi danner også partnerskaber med ikke-kommercielle og forskningsmæssige interessenter, såsom Aarhus Universitet. Universitetet forsker for tiden i muligheden for at dyrke te i Danmark.

Du må gerne være nytænkende!

Vi er åbne for forslag til nye måder, vi kan bruge hinanden på, og kun fantasien sætter grænser. Vi opfordrer alle vores sponsorer til aktivt at tage del i udviklingen af fællesskabet. Vi er kun det, vi selv skaber.

Selvfølgelig er der også den tilfredsstillelse, det er, at have en del af æren af at støtte udbredelsen af kendskabet til te i Danmark. Vi ser gerne, at vi her til lands udvikler en tekultur, der kan måle sig med andre europæiske lande. Vi ønsker også, at denne tekultur udnytter teen multifacetterede natur. Vi håber, at flere byder ind med forskellige forslag til, hvordan man kan nyde te og te-oplevelser.

Ønsker du at være medlem?