Te-godfather

DKK 1.000,00

Te-godfather

En te-godfather sponsorat retter sig mod enten firmaer eller enkeltpersoner, der har lyst til at hjælpe os med virkeliggørelsen af foreningens formål, eventuelt som hemmeligholdt sponsor.

Kategori: Tag:

Te-godfather

En te-godfather sponsorat retter sig mod enten firmaer eller enkeltpersoner, der har lyst til at hjælpe os med virkeliggørelsen af foreningens formål, eventuelt som hemmeligholdt sponsor. Sponsoratet kan rettes mod enten bestemte events eller almen støtte til foreningen, hvis man har penge, der brænder i lommen.

Te-godfather sponsoratet giver mulighed for eksponering af din forretning eller brand hos eksisterende og kommende te-entusiaster ved bestemte events.

Man kan eventuelt specificere, hvad man synes pengene skal bruges på. Således kan man sponsorere bagvæggen til Tea Masters Cup eller lokalerne, som eventet afholdes i. Man kan også sponsorere udstyr, for eksempel anordninger til vandrensning, samt udstyr til brygning, mixology eller servering. Man kan også sponsorere en te-bod til særlige anledninger, levere frivillige hjælpere til at gennemføre events eller sponsorere relevante kurser.

I visse tilfælde har vi også brug for sponsorer af deciderede te-produkter, for eksempel når vi afholder blindsmagninger. Vi kan også have behov for madprodukter i forbindelse med food pairing eller mixology eller catering til længerevarende arrangementer såsom Tea Masters Cup, der varer ved hele dagen.

Ikke-erhvervsdrivende har selvfølgelig også mulighed for at være te-godfather sponsor på forskellig vis.

Mindste beløb man kan donere for at blive te-godfather er 1000 DKK. Hvis man vil donere mere, vælger man produktet et passende antal gange. Skriv i notefeltet, hvad pengene skal støtte. Du kan også ringe til os for at aftale nærmere, så vi kan imødekomme dine behov for eksponering på passende vis.

Man behøver ikke at få sit navn som ”bagmand” nævnt, hvis ikke man ønsker det, – deraf den hemmelighedsfulde betegnelse.

Termen henviser desuden til te-drikningens historiske relation til hemmelige selskaber, især i kinesisk sammenhæng. Den berømte lange tud på tekander fra Sichuan provinsen i Kina er således opstået for at disse kunne afholde uforstyrrede møder på tehusene, uden at den der serverede te kunne lytte med.

 

Du kunne også være interesseret i...