Den danske tekulturs historie

Indtil for Ganske nyligt, var der ikke rigtig nogen tekultur at finde i Danmark. Ganske vist har man i Danmark drukket te siden 1700-tallet, men te har aldrig været en vigtig del af den nationale kultur.

Flere og flere mennesker i Danmark drikker te, og der er en spirende interesse for teens mange facetter. Kun få personer i Danmark ved formodentlig noget om dansk te-historie, det vil sige fra det øjeblik kinesisk te først landede på dansk jord for mere end 350 år siden og til nu. Der er også kun skrevet meget lidt om dette. Den eneste bog der findes om dette, er skrevet af den danske historier Annette Hoff, som udgav bogen ”Den Danske Tehistorie” i 2015. Bogen dækker handlen med te i perioden fra 1660 op til i dag og dækker emner såsom udstyr, dagbøger, beretninger, krig og fred, arbejdsliv, fritid, ungdomsoprør og moderne kultur, og er med til at give os en forståelse for danskernes forhold til te. Det er faktisk interessant at tænke på, hvordan en befolkning, der engang foretrak te, nu er gået hen og blive et af de allermest kaffedrikkende folkefærd.

Teen kommer til Danmark

Danmark er en gammel sønation, og det er ganske sandsynligt, at den første te, der kom til landet, var fra søfolk, der havde været forbi handelsstationer i Asien. Disse søfolk har måske haft en te-gave med hjem til et familiemedlem, som i øvrigt sikkert ikke har haft nogen idé om, hvordan te skulle tilberedes. Vi ser hvorledes små potter og redskaber til te begynder at dukke op i starten af perioden, men disse har sandsynligvis været souvenirs. De danske kolonier i Vestindien og Asien gik hen og blev betydningsfulde for dansk handel og den evigt store efterspørgsel på krydderier blev toneangivende for dansk økonomi. Det var gennem disse allerede etablerede kanaler med krydderihandel, at te blev introduceret som et kommercielt produkt.

Nationalarkivet indeholder en komplet liste over danske handelsmænd helt tilbage fra 1732. Disse arkiver sammen med utallige andre efterslæt, har givet os en vis indsigt i danskernes te-vaner de sidste 350 år. Dette gælder familie-optegnelser, dagbøger, præsters fortegnelser, forskellige beretninger, avisartikler og reklamer, teaterstykker, kogebøger, leksika, handelskalendere, håndbøger for apotekere, tekniske brochurer, medicinske artikler, livsstilsmagasiner såvel som den rige samling af tekopper, kande, kedler, te-beholdere og andet habengut.

I 1610 ankom den første kinesiske te i Europa om bord på et hollandsk skib. Det ved vi. Vores viden om hvordan teen kom hertil, og hvornår det først solgtes herhjemme, er dog ikke helt sikker. Det antages, at danske apotekere købte de allerførste små beholdninger af te i Amsterdam og bragte dem til landet.  Der er dog ikke nogen dato på, hvornår dette skulle være sket. En af de ældste skifteretter fra 1668 tilhørende biskoppen af Aalborg indeholder oplysninger, der giver os en idé om dette. Retten registrerede således to tepotter ved biskoppens død, så disse var formentlig af en langt ældre dato. På grund af disse tepotter kan vi regne med, at te blev drukket i Danmark fra 1668, og sandsynligvis endda noget tidligere. Brugte biskoppen te som medicin?

Anette Hoffs studier peger på, at te faktisk blev introduceret hertil som en medicinsk urt. Det passer også med, hvordan det i starten blev opfattet som medicin i for eksempel Kina og Japan.  I 1623 overtog den unge succesrige apoteker ved navn Johannes Friedenrich en bygning i Aalborg. Desværre døde han ganske ung, men vi kan se fra optegnelser efter hans død, at han ejede adskillige hele te-sæt, tepotter og te-skåle i porcelæn, alle fra Kina. Han havde også små dåser med te stående på sit lager med medicinske urter. Alt peger på, at de rige mennesker i 1600-tallet drak te regelmæssigt, og at de mest velhavende, såsom biskoppen, kirkens folk og folk inden for medicin var bekendt med te-drikning.

Den begrænsede mængde information om denne apotekers lager fortæller os ikke rigtig meget om typen af te, der blev solgt til at kurere danskernes dårligdomme, og om det bare var noget han og eventuelt ganske få andre havde adgang til som en dyr kuriositet. Mange forfattere var dog betagede af te og beskrev dens mange positive og sunde egenskaber i forhold til at kurere galdesten. Teen kunne tilsyneladende også gøre dig mere skarp, bekæmpe søvnløshed og sikre en lang levetid.

Botanikeren Simon Pauli, der også fungerede som læge for kongen, skrev adskillige tekster om teens sundhedsmæssige fordele til det medicinske og botaniske intellektuelle miljø. Disse blev oversat til engelsk af en Doktor James og udgivet I London i 1746.  Mange ”kynikere” var dog af den overbevisning, at te kunne være farligt, og mente, at man skulle holde sig fra det. Man formodede nemlig, at i og med te var styrkende og opløftende på samme måde som alkohol, måtte det også kunne skabe en form for afhængighed.

Hvilken te drak danskerne så?

Fra 1730erne begynder te-drikningen i Danmark rigtigt af tage fart. Efter oprettelsen af det Asiatiske Kompagni i 1732, blev København via skibsfarten direkte forbundet med byen Canton (vores dages Guangzhou) i Kina. Byen blev et vigtigt europæisk center for te-handel, og skibene var ladet med te og porcelæn. Undersøgelser af lister med varer fra danske handelsmænd i perioden 1732 til 1750, som findes i Rigsarkivet, siger ikke meget om udviklingen inden for te-salget.

Vi ved at folk i starten foretrak grøn te. Fra omkring 1732 oplevede grøn te stærk konkurrence fra den sorte te, også kendt under navnet Bohea, da den var billigere. Dette skyldtes, at den var bedre til at holde sig under den lange transporttid. Da vi når 1750, var det kun en lille del af te-salget, der havde med grøn te at gøre. I dag er det meste af den te, der sælges i Danmark, sort. Rigtig meget af den te, der efterspørges er aromatiserede teer. Der er dog en stigende efterspørgsel på special-teer, såsom tidligt høstet hvid, grøn og gul te såvel som oolong (wulong), mørke fermenterede teer og især matcha.

Teens gyldne tidsalder

Højdepunktet for teens popularitet i Danmark var anden halvdel af det 18. århundrede. I København drak alle således te, rig som fattig. Den velhavende klasse var tossede med alle slags kineserier, og indrettede deres hjem med møbler, silke og kinesisk porcelæn. Kina var med andre ord trendy. Mindre velhavende var fint tilfredse med at drikke te fra lokalt produceret lertøj. Dette blev i høj grad accepteret, fordi man derved kunne undgå at drikke alkohol, når man besøgte hinanden. Ude på landet var te ikke noget man drak. Kun hvis man var godsejer eller på anden made velhavende. Som man sagde, så drak københavnere te og folk fra landet drak kaffe.

Tebutikker

Midt I 1700-tallet begyndte butikker der specialiserede sig i te og porcelæn at dukke op i mange byer I Danmark. I 1765 var der 34 tebutikker i København, og i 1887 var der 120, – snart sagt en på hvert gadehjørne. Ejerne af disse var ofte tømrere og murere, der oplevede stor arbejdsløshed i perioden.

Tesaloner

De første tesaloner dukker op i København omkring 1689. Omkring 1700 var der 5 registrerede tehuse og i 1728 var der 12. De første tesaloner åbnede på de mest fashionable gader midt i København. Disse saloner introducerede gældende te-etikette til danskerne. For eksempel skulle manden tage hatten af i salonen, mens kvinden ikke behøvede. Emma Gad, en kendt skuespilsforfatterinde fra København, oversatte en række etikette-bøger og skrev I 1918 bogen Takt og Tone, som forklarede, hvordan man skulle gebærde sig på restaurant og i en tesalon. I dag er der en håndfund deciderede te-saloner i København. Vores dages tesaloner er mere afslappede, og stiller mange former for te-oplevelser til rådighed, herunder japanske og koreanske måder at drikke te på samt kinesisk gong fu cha.

Eftermiddagste

Eftermiddagste eller “five o’clock tea” (serveret kl. 1700), blev særligt populært for den danske overklasse hen imod 1900-tallet. Denne er den danske version af den britiske ”afternoon tea”. Termen bruges af mange danskere og vækker en del forvirring, da briter aldrig har hørt om “5 o’clock tea”. Eftermiddagste består af en række både søde og salte lækkerier serveret af det fineste porcelæn, og den serveres sædvanligvis mellem kl. 15.00 og 17.00, det vil sige mellem frokost og aftensmad. Dette lette måltid skulle sørge for, at man kunne holde helt til aftensmaden, som overklassen først spiste kl. 20.00. I England er te serveret kl. ca. 17.00 noget helt andet, og udgjorde dagens hovedmåltid for arbejderklassen. Dette måltid bestod af brød, kød og til slut kage, hvortil man fik en stor potte med te at skylle ned med. I dag refererer man ofte til dette måltid som “tea”, og mener med dette, aftensmad. Nogle ganges kaldes det også “high tea”, da måltidet blev serveret ved et højt spisebord, fremfor et de lave borde, man brugte til afternoon tea.

Porcelæn

Sammen med importen af te dukkede også det kostbare porcelæn op. Ikke alle havde råd til dette, så den lokale pottemager eller kedelflikker måtte kreere deres egne potter og kopper. Der var dog en vis status i at eje sit eget te-udstyr, da det viste, at man havde råd til det. Dem der ejede rigtig porcelæn, havde ofte også en del, der trængte til at blive repareret. I begyndelsen af 1700-tallet, blev kunsten at klinke (kintsugi) en vigtig evne. I de tidlige år var det den lokale guldsmed, der sørgede for dette. Da mere porcelæn efterhånden kom til Danmark fra Kina, kunne man finde en kintsugi-mester i alle større byer.

Blandt royale og aristokratiet var det skik at give porcelæn som gave. Efterspørgslen på mere porcelæn afstedkom etableringen af den Kongelige Danske Porcelænsfabrik i 1775. Denne kendes i dag som Royal Copenhagen. Det var enken efter Frederik V (konge af Danmark og Norge) Juliane Marie, som startede fabrikken. Hun kom til magten, da hendes afdøde mands søn fra dennes første ægteskab blev psykisk syg og ikke var i stand til at regere.

Royal Copenhagen

Produktionen af porcelæn var ikke helt ukendt for Juliane Marie. Hendes bror, Charles I af Brunswick-Wolfenbüttel havde også etableret en porcelænsfabrik i Fürstenberg, Tyskland. Dertil var deres søster gift med Frederik II af Preussen, en af Europas monarker, der i 1763 grundlagde en porcelænsfabrik i Berlin. Selvom der var fin kontakt mellem de to søskende, blev hemmeligheden om porcelænsproduktion ikke delt mellem dem, og det var først i 1774, at porcelæn blev produceret i København. Endelig fik Juliane Marie og den kongelige danske familie deres egen værdifulde porcelænsproduktion ligesom andre kongehuse. Det var også hende, der foreslog de tre bølgende streger som fabrikkens logo. Disse repræsenterede Danmarks 3 vandveje. I 1801, efter briterne vandt over danskerne i Slaget om København, købte Lord Nelson et sæt Royal Copenhagen til sin elskede Lady Hamilton.

Royal Copenhagen åbnede sin første butik i 1780. Den smukke forretning blev hurtigt en af Københavns mest populære turistattraktioner. I dag har Royal Copenhagen sine egne butikker i Danmark, Japan, Taiwan og Korea. Royal Copenhagen er måske mere populær end nogensinde, og bliver købt af både unge og gamle kloden over. Flora Danica, som kongehuset benytter, siges at være lavet specielt for den russiske kejserinde Katharina 2. af Rusland, som desværre døde, før det var lavet færdigt. Dette porcelæn laves stadig i hånden, nøjagtigt som for 225 år siden. I 2019 blev det nye Flora Koreanica tilføjet, på hvilket den koreanske lilje er afbilledet. Dette stel blev lavet specifikt i forbindelse med 25-års jubilæet for Royal Copenhagens tilstedeværelse i Korea, og blev udstillet ved The Sea of Blue, Gallery K.O.N.G., Samcheongdong i Seoul, Korea.

Teens mister sin popularitet

Slaget om København in 1801 efterfulgt af Napoleons (som Danmark støtter) nederlag i 1814, gør at Danmark går bankerot. Danmark kan ikke længere konkurrere med England angående te-import, og i 1843 overtages teens position af kaffe. I 1850 svandt te-importens betydning som import-produkt betragteligt ind.

Under de to verdenskrige blev te rationeret. Tehandlere var nødt til at tænke kreativt for at overleve, og måtte finde på erstatninger for te. Tørrede planter, urter, blade fra frugttræer og tørrede frugter blev brugt til at fortynde te med eller til helt at erstatte te. For eksempel anvendte man hybenrose, æblekerner og jordbærblade.

Efter krigene var overstået fortsatte mange tebutikker med at kæmpe for deres overlevelse, da te var rationeret helt indtil 1952.  Mange virksomheder var nødt til at lukke. Kun en håndfuld overlevede, og nogle af disse eksisterer stadig den dag i dag. Mange tebutikker i Danmark eksperimenterede med at tilsætte urter, blomster, krydderier og andre smagsstoffer, for at friste den nyere generation til at begynde at drikke te. Gennem 60erne og 70erne begynder den masseproducerede te i poser at få te-salget til at stige. Vi kender alle Medova. Teposer var praktiske, og det har mange syntes indtil nu, hvor flere er blevet bevidst om indholdet af mikroplast.  Som følge af dette efterspørger flere i dag løsblad te.

Fra og med 1990erne blev forbruget af kaffe ved med at stige, og Danmark er i dag verdens 4. største forbruger af kaffe per indbygger. Ifølge en artikel i avisen The Daily Telegraph fra 1. oktober 2017 drikker danskerne i gennemsnit 8,4 kg. årligt.  Med den 1., 2. og nu også 3. bølge af interesse for kaffe i Danmark, er baristaer pudsigt nok ved at åbne øjnene for te-verdenen, og dette har fåret efterspørgslen på special-te til at stige i Danmark. Flere og flere eksperimenterer med te, leder efter uddannelse inden for te og opdager nye kultivarer og terroirs.

Teen genvinder sin popularitet

Den stigende efterspørgsel på te har især været tydeligt under krisen med Covid-19, hvor flere tebutikker rapporterer, at de er ved at have udsolgt af special-te. Den store interesse i Danmark generelt skal ses i sammenhæng med en stigende interesse for sundhed, vægttab og diverse helse-produkter. Folk vil gerne investere i deres sundhed. Der er noget, der tyder på, at te er sundt i forhold til forskellige sygdomme, og folk er parate til at betale mere for te end tidligere. Folk er generelt også villige til at betale mere for mad og gastronomi end tidligere, og de er hele tiden på udkig efter nye ting.

Nedlukningen af samfundet og de mange folk i karantæne i foråret 2020, har givet folk tid til at eksperimentere med forskellige brygge-teknikker og til i det hele taget at nyde te.  Smagninger, te-oplevelser og food pairing med te bliver diskuteret på sociale medier, lige så vel som der gennemføres webinarer med undervisningsindhold.

Der er stadig lang vej til at man i Danmark begynder at se te-expos og festivaler.  Den første Tea Masters Cup Denmark blev dog afholdt i København i september 2019, og håbet er at interessen for denne er vedholdende eller endog stigende, så cuppen kan gå hen og blive en tradition.

Projektet med at etablere Danmarks første tehave er undervejs med hjælp fra landbrugsafdelingen ved Aarhus Universitet. Planerne om at starte en tehave med fokus på at eksperimentere med økologiske og transparente produkter er i tråd med danskernes øvrige efterspørgsel på denne type produkter.

Klimaforandringerne kan sætte skub i mange europæiske landes ambitioner om at dyrke deres egen te. I Danmark er der således planer om at gøre landet til medlem af European Tea Growers Association samt  forhåbentlig at komme til at have i det mindste en lille produktion, om end så bare til undervisningsbrug og for at promovere te herhjemme.