Tebrygning

Mange gange er det, der afholder folk fra at drikke te, tidligere ubehagelige oplevelser på grund af dårlig te-kvalitet eller forkert håndtering. Især grøn te kan være et bittert bekendtskab, hvis ikke teen brygges korrekt. Det kan være, at man engang købte noget tørt gunpowder te fra et loppemarked, hældte kogende vand over og lod det stå mange minutter, – eller endda glemte det lidt i koppen. Dette fører ikke noget godt med sig. Te kræver viden og opmærksomhed. Når det er sagt, er der ingen grund til at gøre det mere omstændigt end som så at brygge te. Derudover er smag individuelt, og nogen foretrækker en kraftigere te end andre. Vi anbefaler at lege lidt med variablerne.

De variabler der er essentielle for tebrygning, og som du skal være opmærksom på, er vandkvalitet, vandtemperatur, vandmængde, mængde af teblade, kvalitet af teblade og bryggetid.

For en demonstration af de forskellige bryggemetoder henvises til Dansk Tesammenslutnings kanal på YouTube.

Vandkvalitet

Langt størstedelen af en kop te er vand. Deraf følger, at vandkvaliteten er af meget stor betydning. Hvis du bor højt oppe på et bjerg med adgang til en rindende bæk, er du meget heldig, men mindre kan også gøre det.

Du skal vælge vand uden klor og med et lavt indhold af mineraler (såsom kalk), – men heller ikke for lavt, det får din te til at smage ”livløst”.

Hvis du ved, at du har hårdt vand i hanen, kan du bruge stave af trækul i gryden, eller anvende kildevand eller filtreret vand.

Brug koldt rindende vand, og ikke vand, der har stået længe, eller har kogt meget.

Hver gang vand koges op, fjerner man ilten i vandet, og smagen bliver kedelig.

Vandtemperatur

Den rette temperatur er nødvendig for at udtrække aroma og fytokemikalier. Et trænet øje kan bestemme temperaturen blot ved at se på boblerne i vandet. Følgende temperatur-anvisninger gælder ved havets overflade:
• 70–80 °C for grøn te
• 85–90 °C for hvid te
• 70-80 °C for gul te
• 95 °C for oolong te
• 95-100 °C for fermenteret te såsom puerh te samt sort te

Mængde af vand og teblade

Til 200 ml. vand bruges ca. 2 gram te (ikke teposer, men løsblade). Hvis man er i tvivl om, hvad det præcis er, og man har travlt, så kan man som tommelfingerregel også sørge for, at bunden af kanden eller det man brygger i er dækket med blade i et tyndt lag.

Brygning - vestlig måde

Man kan overordnet brygge te på en vestlig måde eller en gong fu cha-måde. Derudover er der en bryggemetode med en japansk kande med håndtag i siden, en kyusu, der minder om gongfu cha-metoden, som bruges til sencha, samt ikke at forglemme piskning af grøn matcha, som er et kapitel for sig. Nogle steder drikker man også af en bowle ligesom misosuppe. Vi vil her omtale de første to.

I den vestlige metode anvendes der kort sagt meget vand til lidt te, og teen trækker længere. Man kan anvende denne metode, når man drikker store mængder te, eller ønsker at drikke mere ”almindelig” te som Earl GreyEnglish Breakfast eller Darjeeling (som alle fås i høj kvalitet det vil sige som løse, hele og friske blade), for eksempel når man drikker eftermiddagste (for eksempel i forbindelse med afternoon tea) eller bare ønsker at bælle en ukompliceret kop.

Teen brygges i en lille kande eller større kop, og hældes derefter igennem en si op i en drikkekop.

Ved flere personer bruges en potte til at brygge i og en kande til at hælde teen op i og servere af (hvorved den også dekanteres), hvis serveringen ikke sker direkte.

Lad aldrig rester af teen stå og trække videre i tepotten, så er det, den bliver bitter.

Materialet som kopper, potter og kander er lavet af er et spørgsmål om personlig smag.

Alt afhængig af te-typen, skal teen brygge 2-5 minutter. Nogle skal helt op på 10 minutter.

Brygning - Gong fu cha (eller kung fu) måden

Gong fu cha (eller kung fu) – ceremonien er en metode, der bruges af te-forretninger og te-entusiaster, som en måde at maksimere smagsoplevelsen, når vi taler om gran cru teer. Den er helt optimal for te som oolong.

Gong fu cha påbegyndtes omkring 1700-tallet og kommer sandsynligvis fra Wuyi (tidligere Bohea) i Fujian Provinsen, der var kendt for sin oolong-eksport allerede dengang, eller Chaozhou i Chaosan-området i det østlige Guangdong.

Chaozhou anerkendes ofte som hovedstad for gong fu-te. Man har dog brygget løsblade te i forskellige lignende tepotter siden slutningen af 1300-tallet.

Ved gong fu cha-metoden brygger man i kortere tid, men man kan bruge bladene mange gange. Derved åbnes teen mere og mere, og man oplever teen udvikle sig over tid.

Til brygninger bruger man små potter (for eksempel af såkaldt yixing-ler) eller en gaiwan (traditionel kop med låg og en tilhørende underkop der blev til i Ming-dynastiet 1368-1644).

Der anvendes mellem 3:10 og 5:10 af tepottens volumen eller ca. 4-5 g. te til 100 ml. Det hele afhænger af hvor fyldige eller kompakte bladene er.

Teen brygger mellem 20-60 sekunder alt afhængig af type (spørg din tehandler). For hver efterfølgende gang forlænges bryggetiden en anelse.

Hvis der er for lidt blade, smager teen af gammelt vand. Hvis der er for meget te i, er det spild af te (og penge) og giver måske en unødvendig brysk kop. Smag dig frem.

For kraftig eller for let te

Hvis din te er for kraftig, kan du prøve følgende interventioner en ad gangen:
• Reducer bryggetiden
• Brug mindre te
• Sænk vandtemperaturen

Hvis teen er for let, kan du prøve det modsatte.

Kvalitet af teblade

Ved gong fu cha-metoden kan man, når man har god tid og ro på, kigge på de tørre blades udseende inden brygning (størrelse, kvalitet, tekstur og farve) og dufte til de tørre blade i den forvarmede kande, inden man hælder vand på (varmen frigiver aroma). Dernæst kan man dufte til og kigge på de våde blade, herunder vurdere størrelse, kvalitet, tekstur og farve. Derefter kan man vurdere væskens farve og klarhed. Når man kommer til indtagelse af teen kan man lægge mærke til følelsen i munden/tekstur samt vurdere smagen (herunder aroma og eftersmag). Til slut kan man dufte til den tomme kop samt lægge mærke til kropsfølelsen. Man kan også tage bladene op af potten og nærstudere disses kvalitet. Mange aromaer og smage vil falde inden for følgende grupperinger: Frugt, blomster, marine/hav, grøntsager, mælk, krydderier, sødme, mineraler, animalske produkter, brændte ting, jord og træ.