ET TEBREV FRA SINGAPORE:
Man bliver sat af en Ubertaxi i et kvarter, hvor der i øjeblikket nedrives og bygges nyt allevegne. Kvarteret rummer nogle af de gamle såkaldte ”store-houses” fra Singapores gamle tid, hvor staten var en engelsk koloni, og der var butikker i den nederste del af bygningen, som var sat sammen i små rækker med rødt tegltag. Med det samme, man forlader den rare airconditionerede Honda, samler der sig en dyne af varme omkring én. Det er Singapore i april måned, ca. 35 graders varme hver dag og helt umuligt at sige, hvor varmt der er i solen. Vi er her af én helt bestemt årsag: Benedicte fra Dansk Tesammenslutning udbrød ”Tea Chapter”, da hun hørte, at jeg var på vej til Singapore på kombineret forretnings- og ferierejse. Og det blev et nyt kapitel i mit nye te-liv!
Tea Chapter ligger hengemt i en lille snæver gyde med små butikker, caféer og restauranter hele vejen på den ene side og en lille brise ud mod gaden på den anden side. Den kombinerede butik og te-salon blev etableret for 26 år siden, samme år, som dronning Elisabeth II besøgte stedet kort efter åbningen. Af denne årsag har Tea Chapter døbt kabinen, hvor dronningen sad, The Queen Cabin. I dag har sønnen, som er midt i 30’erne overtaget stedet, og det drives som det altid har gjort. Nederst med butik og udsalg af alle de mange fine teer, som serveres i salonen, der ligger på 1. Sal. Man kan vælge at sidde på gulvet eller på en stol under te-serveringen og vi valgte, som de konservative europæere, vi er, at sidde på en stol. Kabinen lukkes med et håndsyet klæde og der er dækket op med nødvendigt udstyr til teen. Menuen ligger i et læderombundet kort og vi kan vælge mellem stort set alle de teer, jeg igennem mit bekendtskab med Dansk Tesammenslutning er stødt på – og så lidt flere. Også den te, som vi alle i disse dage venter på med stor spænding, som er entusiasternes forårsgave fra sammenslutningen: Bi Luo Chun.
Vi valgte en hvid te, som er blevet min helt foretrukne te-type, og en ældre herre gik i gang med at varme kanderne for os og fortalte os undervejs, hvad han gjorde. Det hele var vigtigt, og derfor svært at huske, når det er detaljerne, der er det vigtigste. Men når kopperne er varmet og skyllet i vandet serveres de med en trætang således, at tangen vender ud mod den, der får koppen serveret. Vigtigt er det også, at man ikke rører ved tebladene med fingrene, men bruger en aflang træske, som man stikker ind i plastposen med tebladene og derefter vender rundt, så bladene er faldet ned på skeen. Herefter hældes de i tekanden, som er skyllet og varmet i vandet. Vandet hældes på og teen trækker i 20 sekunder, hvorefter den kasseres i en dyb skål, som er sat frem til formålet. Herefter hældes der vand på tebladene igen, teen trækker i 25 sekunder og man er klar til at drikke det første træk. For hvert træk skulle der tillægges 5 sekunder til trækning. Teen hældes over på en ren og varm kande, som også har været skyllet i varmt vand og herfra hældes teen videre over i kopperne. Man tager koppen op til næsen og dufter – man kan også starte med at hælde teen i en duftekop først, som er høj og tynd, men den var ikke sat frem her. I stedet lærte vi at dufte til teen, før vi smagte den. Vandet stod og kogte på et blus og efterhånden, som vi kom igennem vores 5 træk blev der mindre og mindre vand tilbage i kanden og boblerne blev større og større. Det havde den ældre mand dog styr på, så han sørgede for at fylde vand i kanden, så det ikke blev for varmt. Det var således hele tiden opvarmet til ca. 70-75 grader. Ikke så præcist som de moderne el-kander kan gøre det, men med en meget stor indlevelse og god evne til at vurdere vandets varme fra den ældre herre. Et par timer efter og en lille pose med teer til kufferten, trådte vi ud i varmen og følte os helt og aldeles godt behandlet. En fantastisk oplevelse at besøge Tea Chapter, tak til dig, Benedicte! Og til Dansk Tesammenslutning for at dele al den viden, der er om te!
Malene Aaris, sekretariatsleder af Dansk Tesammenslutning
Malene.aaris@c.dk, 51967075.
